Om oversætterne og oversættelse

Om oversætterne

Vores oversættere udgør en gruppe erfarne og kompetente individer, som har mindst 5 års erfaring med oversættelsesarbejde.

De fleste af vores oversættere er autoriserede oversættere og medlem af brancheforeninger, og de arbejder i områder, hvor sproget som de oversætter til, er det officielle sprog. De oversættere som er individuelt specialiserede indenfor specifikke oversættelsesområder videreudvikler sig hele tiden løbende for at opdatere deres viden og sprog.

De fleste af vores oversættere har indvilget i at holde os opdateret i deres basiskvalifikationer (dvs. deres præstationer som oversættere, deres uddannelse og referencer), så med oversætterens samtykke kan vi altså delagtiggøre kunden i den pågældende oversætters bedrifter, erfaring o. li., hvis dette ønskes.

Vi samarbejder konstant med oversættere, korrekturlæsere, tolke og teknisk specialiserede fagfolk.

Om oversættelse

Det er ikke nok, at en oversætter forstår et fremmedsprogs ord og sætninger: oversætteren skal være i stand til at vælge mellem en bred vifte af mulige udtryk hvoraf hver bærer sin egen subkulturelle betydning og kontekst.

Hvornår skal en oversætter f.eks. bruge et arkaisk udtryk frem for et moderne? Hvornår skal oversætteren bruge et mindre kendt udtryk frem for et, som er almen kendt? Hvornår skal han/hun benytte slang kontra formelt sprog? Eller et formelt sprog frem for et mere hverdagspræget? Hvornår vælges f.eks. ordet ’strisser’ frem for ’politibetjent’? Hvornår bruger man verbet ’at stirre’ frem for ’at observere’? Skal en oversætter, som arbejder med poesi, primært fokusere på at bevare den sproglige betydning i oversættelsen, eller skal betydningen ofres til fordel for form, rim, assonans og allitteration?

Der er uendelig muligheder, og ikke to fører til samme resultat.

Udfordringerne ved at oversætte har resulteret i skabelsen af mange udtryk og idiomer, som i dag bruges indenfor området. Et af disse er forbundet med en anti-intuitiv idé, på hvilket basis enhver generation bør i det mindste en gang forsøge at oversætte et vigtigt litterært værk.

Dantes Inferno skal nævnes som eksempel: dette værk er blevet oversat til engelsk mindst ni gange i løbet af de sidste tre årtier. Nogle af oversættelserne prøver på at imitere Dantes komplicerede rimlinjer (Robert Pinsky, 1994). Andre bruger en form med kæderim (John Ciardy, 1983), og andre igen bruger prosa. Fælles for dem alle er dog, at de arbejder mod det mål at bringe nye læsegenerationer nærmere mod det store digt fra det fjortende århundrede.

Det er nok overflødigt at sige, at hver af disse oversættelser er lige så forskellige fra de andre, som de er fra den originale tekst.
Det er her, vi finder kilden til den kyniske påstand, som allerede kunne læses i Dantes sprog: ’traduttore – traditore (oversætter – forræder), hvilket antyder, at ethvert forsøg på at oversætte fra et sprog til et andet fører til et uundgåeligt forræderi mod det originale værk.

Med andre ord, en oversættelse - for ikke at tale om ni - er en for mange. Måske er det ikke tilfældigt, at man har draget en parallel mellem oversættelse og loyalitet i følgende mindre kendte påstand: denne referer ikke alene til betydningen og den lingvistiske og historiske kontekst af det originale værk men også til dets æstetiske distinktioner. ”Oversættelsen” siger den, ”er som en kvinde: hvis hun er loyal, er hun ikke smuk, og hvis hun er smuk, er hun ikke loyal”.

Aforisme: Ericae Johnson Debeljak